🌲 Vilkår for leje af Laurentiushytten

Vi er glade for at kunne dele vores dejlige hytte med jer – et sted skabt til fællesskab, friluftsliv og gode oplevelser i naturen.

Vilkår for leje af Laurentiushytten er til fælles hjælp.

Hvem kan leje hytten?

Laurentiushytten udlejes til:

  • Spejdere og spejdergrupper

👉 Vigtigt: Der skal altid være ansvarlige voksne til stede, som sikrer, at regler og vilkår overholdes, og at hytten behandles med respekt.

❌ Vi udlejer ikke til ungdomsfester, klassefester, RUS-fester – heller ikke selvom der er voksne med.

🧹 Når du lejer hytten – din rolle som lejer

Vi har gjort det nemt for dig at finde instruktioner:
Ved hoveddøren finder du en informationstavle med en tjekliste. Tag en kopi fra klemmetavlen og brug den som guide under oprydningen.

Din oprydningstjekliste (punkt 1–11):

  1. Aftør alle borde og overflader med en fugtig klud – eftertør med viskestykke.
  2. Stil borde og stole på plads – brug billederne som reference.
  3. Støvsug alle gulvarealer i begge huse.
  4. Støvsug køjer, polstrede stole og sofaer.
  5. Tøm skraldespande og toiletspande – sæt nye poser i.
  6. Tøm og rengør brændeovn (gerne i et af udendørs bålstederne - du skal sikre at der ikke efterlades gløder).
  7. Tøm og vask køleskab – lad lågerne stå åbne, når det ikke er i brug.
  8. Vask op og sæt på plads – rengør vask og omkringliggende områder.
  9. Tag skraldesækken, flasker og dåser med dig, når du forlader hytten.
  10. Toiletter rengøres grundigt - både indvendigt og udvendigt
  11. Gulve vaskes med grundrengøring og plejevask. Der forefindes gulvklude til formålet.

🧺 Klude, håndklæder, viskestykker, håndsæbe, opvaskemiddel og andet skal lejer selv medtage.

 

❤️ Tak fordi I låner Laurentiushytten

Vi håber, I får fantastisk(e) dag(e) fyldt med gode minder.
Overskud fra udlejningen går direkte til vedligeholdelse og forbedringer af hytten og faciliteterne – og til støtte for Stenlillespejderne Laurentius ungdomsarbejde.
Så når du passer godt på hytten, gør du en forskel for mange andre, der også nyder stedet.

Vi glæder os til at byde jer velkommen igen!

>> Tilbage til forsiden

Vi spiser tit pandekager lavet over bål, rister skumfiduser og bager cookies. Måske du/I har lyst til det ved Laurentiushytten?. Her på hjemmesiden bruger vi og tredjepart også cookies - til statistik, til at huske indstillinger og den slags. Ved brug af vores hjemmeside accepterer du at bruge cookies.

Politik

🏰 Hyttens adresse

ADRESSE:

Laurentiushytten

Veddevej 7c

4190 Munke Bjergby

CVR: 31904544
(Stenlillespejderne Laurentius)

 

 

FØLG OS PÅ:

 

EN DEL AF:

DDS_hvid_logo.png

 

📢 Modtag vores nyhedsbrev

Log ind